Foreningen

Opført på den gamle Campingplads
Læs MereKontakt Os

Foreningens historie

Jenriksbakkes arealer har huset forhistoriske bopladser og en campingplads.

Bebyggelsen ligger lidt nord for Frederikssunds centrum langs en forhistorisk kystststrækning – Jenriksbakke. I dag er der omkring 300 meter i fugleflugtslinje til kystlinjen ved Roskilde Fjord. Selve Jenriksbakke udgøres af en ca. 13 meter høj skrænt, der har givet navn til andelsboligforeningen. Området nedenfor skrænten er således et tidligere strandområde.

I forbindelse med etablering af byggeriet blev der foretaget en række arkæologiske udgravninger, udført af Museet Færgegården. I et område tæt op af skrænten blev der blandt andet fundet efterladenskaber fra bopladser. Dateringen af disse bopladser har været besværliggjort af, at genstande fra flere perioder er trådt ned i det bløde underlag, og er blevet blandet med hinanden. Alt tyder dog på, at der har været mindst fire bosætteler i tiden efter 4.000 år f.v.t. Områdets beliggenhed og fundende tyder på, at de samfund som har holdt til her har haft aktiviteter i form af jagt, fiskeri, indsamling og husdyrhold.

I moderne tid har arealet været udnyttet til campingplads. Campingpladsen blev nedlagt i 1994, hvorefter området stod ubenyttet hen ind til byggeriet af Andelsboligforeningen Jenriksbakke blev påbegyndt.

Boligerne stod indflytningsklar i oktober 2005. Husene er opført i en betonkonstruktion, med hvidpudsede facader og mørkpigmenteret træbeklædning på de store flader i gavlene. Trækonstruktionen er inspireret af områdets eksisterende træhuse, særligt de såkaldte Finnehuse, som stammer tilbage fra 1940’erne, hvor præfabrikerede træhuse fra Finland blev importeret til Danmark.

I 2023 blev foreningen omdannet til Grundejerforening, som fortsat drives i fællesskabets gode ånd.

 

Kontakt os

9 + 1 =